Fællesskaber
– kom og mærk TG-ånden
kom og mærk TG-ånden
Et gymnasium med plads til fællesskab
Thisted Gymnasium er meget mere end undervisning og lektier. Her bliver du en del af et levende og mangfoldigt skolemiljø, hvor fællesskaber spiller en central rolle – både i og uden for klasselokalet. Uanset om du er til sport, kunst, strategi, fest eller bæredygtighed, er der et fællesskab, hvor du kan engagere dig og møde andre med samme interesser.
Aktivitet, kreativitet og fælles oplevelser
Er du til fysisk aktivitet og holdånd, kan du deltage i Frivillig Idræt, hvor der blandt andet deltages fodbold-, håndbold- og volleyturneringer. Her handler det ikke kun om at vinde – men om at have det sjovt sammen og mærke energien på banen. Hvis du i stedet har lyst til at udfolde dig kreativt, kan du være med i Frivillig Billedkunst, hvor du kan eksperimentere med farver og former, eller du kan tage del i Go Klubben, hvor strategiske brætspil og hyggelige stunder er i centrum.
Eleverne sætter retningen for det sociale liv
Vil du være med til at forme skolens sociale liv, er der flere muligheder: Elevrådet arbejder med elevernes stemme og trivsel, TEU (Thisted Eventudvalg) står for skolens fester og sociale arrangementer, og TG Brøl sørger for sjove aktiviteter og events i hverdagen. Er du interesseret i digitale medier og kommunikation, kan du blive en del af Uglegylp, skolens SoMe-udvalg, som skaber indhold og deler stemninger fra hverdagen på TG.
Engagement, bæredygtighed og action
Hvis du brænder for klima og bæredygtighed, kan du engagere dig i TG Grøn, hvor du sammen med andre elever arbejder for en grønnere skole og sætter fokus på miljøvenlige initiativer. Og for dig, der søger spænding og udfordringer, tilbyder Adrenaline Club aktiviteter, der får pulsen op og adrenalinen til at suse – her er der plads til dem, der elsker fart og action.
Alle kan være med
Fællesskaberne på Thisted Gymnasium er åbne og inkluderende. Du behøver ikke være ekspert for at være med – det vigtigste er lysten til at deltage og være en del af noget større. Her kan du finde nye venner, opdage nye sider af dig selv og være med til at skabe den skole, du gerne vil gå på.
