Adrenaline Club

– bliv en del af fællesskabet!

Fællesskabet for elever der vil udfordres

Vil du have pulsen lidt højere?

Nogle elever har det fint med helt almindelige aktiviteter efter skole.
Andre vil gerne have pulsen lidt højere.

Adrenaline Club på Thisted Gymnasium er fællesskabet for elever, der gerne vil udfordres – fysisk, mentalt og sammen med andre.

Her arrangerer vi aktiviteter, der giver oplevelser ud over det sædvanlige. Det kan være samarbejdsøvelser, udfordringer i vandet, nataktiviteter, træning, adventure-lignende forløb eller events, hvor man virkelig skal stole på sit hold.

Nogle gange handler det om styrke og udholdenhed. Andre gange om mod, samarbejde eller evnen til at holde hovedet koldt.

Et fællesskab på tværs af STX og HF

Adrenaline Club er ikke et fag og ikke en klub man skal melde sig ind i. Det er et fællesskab på tværs af STX og HF, hvor elever kan være med, når der bliver arrangeret events.

På vores sociale medier kan du se billeder og videoer fra de forskellige arrangementer – og få en fornemmelse af, hvad Adrenaline Club handler om.

Én ting er dog sikkert:
Hvis du kan lide udfordringer, sammenhold og oplevelser der giver lidt ekstra puls, så er Adrenaline Club et fællesskab du skal holde øje med.

 

Næste arrangement

Thy Mud Race
Et spændende og udfordrende løb der bliver sjovt, vildt og hårdt. Thy Mud Race er for alle, lige fra pigegruppen og familien til motionisten og eliten.
Tid: Mandag d. 6. april 2026 kl 12.00. 
Tilmelding her