• Samfund

De samfundsfaglige studieretninger er for dig, der interesserer dig for samfundsforhold, sprog og kultur - og måske også er interesseret i at undersøge - ved hjælp af tal - mediernes og politikernes fremstillinger af virkeligheden. 


Til dig, der er nysgerrig og vil lære at stille spørgsmål og analysere politiske sammenhænge. Til dig, der vil tilegne dig viden om forskellige landes politiske og økonomiske situation og udvikling. Til dig, der interesseret i international politik og ideologier - og som kan lide at tale, skrive og læse engelsk.

Samfundsfag A

Engelsk A

Samfundsfag A og Engelsk A

 

  • Hvorfor har danskere og amerikanere så forskellige opfattelser af velfærdsstaten?
  • Hvordan argumenterer britiske politikere for den stærke britiske nationale identitet?
  • Hvordan fremstilles den amerikanske drøm i amerikansk litteratur og film?
  • Hvad er fake news? Og truer de det amerikanske demokrati?

Det er blot nogle af de spørgsmål, du kan forvente at blive stillet overfor i undervisningen på denne studieretning. Du kender det engelske sprog fra grundskolen og fra film og andre medier. På denne studieretning skal du fordybe dig i kultur og samfund i engelsksprogede lande og Danmark, og du bliver helt sikkert klogere på både dig selv og din omverden.
Så hvis du kunne tænke dig at undersøge nogle af de forestillinger og vilkår, der særligt optager os som mennesker i det senmoderne samfund, er denne studieretning måske noget for dig. Du får også mulighed for selv at foretage mindre undersøgelser ved hjælp af forskellige metoder, fx interview, spørgeskemaer og observation. På andet år deltager vores samfundsfag A elever i Samfundscup, som er en landsdækkende konkurrence, hvor man skal finde på innovative løsninger på konkrete samfundsfaglige problemer.

Se obligatoriske fag og valgfag her


Fremtidsmuligheder

Denne studieretning opfylder de specifikke adgangskrav på de fleste mellemlange videregående uddannelser. Den opfylder også adgangskravene på de fleste lange videregående uddannelser; især inden for humaniora, samfundsvidenskab og handelshøjskolerne.

Ministeriet har udviklet programmet “Adgangskortet”, der giver mulighed for at se, hvilke uddannelser, man får adgang til med de forskellige studieretninger.
I nedenstående link har vi anført de adgangsgivende studieretningsfag der er i denne studieretning.
Desuden skal der vælges et af de sprog, som Thisted Gymnasium tilbyder. Der vil være mulighed for at vælge andre adgangsgivende fag i studieretningen. Vær opmærksom på, at de fag, der fremgår af Adgangskortet, ikke nødvendigvis er udbudt på Thisted Gymnasium.

Klik her og se, hvilke videregående uddannelser denne studieretning giver adgang til på Adgangskortet ug.dk

Samfundsfag A

Matematik A

Samfundsfag A og Matematik A

  • Kunne du tænke dig at undersøge nogle af de politiske, økonomiske og matematiske tanker, som ligger til grund for nutidens teknologiske samfund?
  • Hvor stor er den statistiske usikkerhed i de meningsmålinger, som vi daglig præsenteres for i pressen?
  • Hvilke matematiske modeller ligger bag forskellige teorier om befolkningsudvikling?
  • Hvordan kan man ved hjælp af matematik forklare økonomisk ulighed?

Studieretningen med Samfundsfag A og Matematik A tilbyder mulighed for fordybelse i den type spørgsmål.
Du lærer at undersøge stikprøver og teste hypoteser ved hjælp af en række matematiske metoder. Disse metoder indgår også i gennemgangen af fx økonomiske discipliner om finanspolitik, økonomisk ulighed i velfærdsstaten, international økonomi og euroen.
Det vigtigste er, at du synes, det er spændende at få viden om og forståelse af, hvad der sker omkring dig og indsigt i den idémæssige baggrund for det. Du skal have lyst til at stille spørgsmål til og reflektere over samfundet omkring dig. På andet år deltager vores samfundsfag A elever i Samfundscup, som er en landsdækkende konkurrence, hvor man skal finde på innovative løsninger på konkrete samfundsfaglige problemer.

Se obligatoriske fag og valgfag her


Fremtidsmuligheder

Denne studieretning opfylder de specifikke adgangskrav på de fleste mellemlange videregående uddannelser. Den opfylder også adgangskravene til de fleste lange videregående uddannelser; især inden for humaniora, samfundsvidenskab og handelshøjskolerne.

Ministeriet har udviklet programmet “Adgangskortet”, der giver mulighed for at se, hvilke uddannelser, man får adgang til med de forskellige studieretninger. I nedenstående link har vi anført de adgangsgivende studieretningsfag der er i denne studieretning.
Den skematiske oversigt viser, om der vil være mulighed for at vælge andre adgangsgivende fag i studieretningen. Vær opmærksom på, at de fag, der fremgår af Adgangskortet, ikke nødvendigvis er udbudt på Thisted Gymnasium.

Klik her og se, hvilke videregående uddannelser denne studieretning giver adgang til på Adgangskortet ug.dk

“Jeg valgte stx på Thisted Gymnasium, fordi min bror har sagt en masse godt om at gå her. Selvom nogen uden for skolen siger, at vi har et elevhierarki – så er der altså et supergodt fællesskab, hvor vi snakker med hinanden på tværs af årgangene. Jeg synes både den almene viden, vi får, og de obligatoriske naturvidenskabelige fag giver et bredt perspektiv i uddannelsen. Jeg bestemte mig for studieretningen samfundsfag og matematik, fordi jeg vil have et arbejde, ”der flytter noget”. Det kunne godt være som journalist, da jeg gerne vil arbejde med formidling.”

Aske Bonde Pedersen, Samfundsfag A Matematik A