Studie- og trivselsvejledning

Fokus på den enkelte elev og dens trivsel

Studie- og trivselsvejledning

Studie- og trivselsvejledning

På Thisted Gymnasium STX & HF er der tre studievejledere. Udover den kollektive studievejledning i klasserne om fx uddannelsernes opbygning, valgfag, studieretning og eksamensorientering, er det også studievejlederens opgave at sikre, at den enkelte elev trives fagligt og socialt på skolen.

Eleverne kan henvende sig om generelle spørgsmål til alle studievejledere. Er der behov for at drøfte personlige forhold med egen studievejleder, er det bedst at aftale en tid med den pågældende vejleder.

En snak med studievejlederen kan også omhandle disponering af tid, overblik over lektier og skriftlige opgaver, manglende motivation til at passe sin skole eller forhold i hjemmet, som gør det svært at passe sin skole.

Man kan henvende sig til studievejlederne i de angivne træffetider, som fremgår af Lectio, eller sende besked og aftale tid via Lectio. Studievejlederne kan også træffes via skolen.

Trivselsvejledning
Elever med behov for et kortere samtaleforløb kan i samarbejde med egen studievejleder henvises til samtaler ved skolens trivselsvejleder. Samtaler i trivselsvejledningen er ikke behandling og kan derfor ikke sidestilles med samtaler/behandling ved en psykolog.

Eksamenstræning
Inden hver eksamensperiode tilbyder skolens trivselsvejleder et eksamenstræningskursus for de elever, der er mere end almindeligt nervøse omkring eksamenssituationen. Er man i tvivl om tilbuddet er relevant, kan man tale om det med sin studievejleder.

Man tilmeldes kurset ved at sende en besked til trivselsvejlederen.

ØVRIGE VEJLEDNINGSTILBUD

LæsNING

– se mere her

MATEMATIK

– se mere her

SÆRLIGE BEHOV

– se mere her