STX er en tre-årig ungdomsuddannelse, som er bredt almendannende og studieforberedende. Uddannelsen består af en lang række obligatoriske fag i kombination med nogle studieretningsfag og valgfag, hvor du kan tone din uddannelse efter dine personlige interesser og overvejelser over videregående uddannelse. Lige meget, hvilken studieretning du vælger, giver den adgang til en bred vifte af lange og mellemlange videregående uddannelser.
HF er en to-årig ungdomsuddannelse som tager afsæt i en kombination af teori og praksis med konkrete problemstillinger fra ”den virkelige verden”. Der er således meget fokus på aktiviteter ud af huset og, at du med afsæt i et konkret tema arbejder på tværs af fagene.
Vores 2 og 3 dages brobygningsforløb er for dig, der går i 9. eller 10. klasse og har lyst til at prøve at gå på stx eller hf.
Idræt og musik på højt niveau
På Thisted Gymnasium har vi fokus på de elever, der dyrker deres idræt eller musik på et højt niveau. Dvs. at man har mulighed for
- at morgentræne i op til to dage i ugen/fri til stævnedeltagelse
- supplerende undervisning.
- særligt forløb med fokus på emner som Lifeskills og Dual Career
- individuelle afleveringsfrister i forbindelse med skriftlige opgaver.
Hvis man er godkendt af Team Danmark/MGK (Musikalsk Grundkursus) kan man desuden få et forlænget uddannelsesforløb så man opnår den nødvendige fleksibilitet i hverdagen.
På Thisted Gymnasium har vi gode erfaringer med, at både MGK- elever, Team Danmark-elever og andre idræts-/musiktalenter ikke går i særlige klasser, men derimod får lov at vælge lige den studieretning, der interesserer dem mest. Hvis det evt. betyder, at morgentræningen eller deltagelse i stævner kolliderer med undervisningstimer, løses dette individuelt.
Kontakt os gerne for at lave en individuel aftale
Download en lille folder, der fortæller mere om dine muligheder for at dyrke eliteidræt.