Vision
Vi vil i et fagligt stærkt og rummeligt studie- og ungdomsmiljø, der bygger på nærhed, udsyn og samarbejde, give eleverne de bedste muligheder for personlig udvikling og fremtidig uddannelse.
Mission
Vi giver unge i Thy en almendannende gymnasial uddannelse, der forbereder dem bedst muligt til videre studier.
Professionelle og befordrende rammer
Vi vil videreudvikle skolen, så den bedst muligt understøtter en professionel samarbejdskultur og et befordrende studie- og ungdomsmiljø, herunder klar rammesætning, hensigtsmæssige kommunikationsplatforme og fysiske rammer, der tilgodeser forskellige læringsfællesskaber. Samarbejdskulturen bygger på en forståelse af, at enhver bidrager til skolens overordnede mission med sine personlige kvalifikationer og kompetencer og kender sin og andres betydning i forhold til helheden.
Vi vil i fællesskab udbygge forskellige personalegruppers indflydelse inden for skolens rammer og komme tættere på den enkelte medarbejder og medarbejdergruppe med henblik på at lære den enkelte medarbejders kompetencer og potentialer bedst muligt at kende og skabe de bedst mulige samarbejdsrelationer.
Vi vil udvikle kommunikationen på skolen, mellem forskellige personalegrupper, mellem eleverne og i undervisningen, og vælge og anvende den teknologi, der bedst understøtter det professionelle samarbejde.
Vi vil til stadighed indrette faciliteter, der modsvarer nye læringsformer. Vi vil specifikt indrette mindre rum og enheder til arbejde og møder i mindre grupper og til elever med særlige behov.
Vi vil understøtte initiativer, der befordrer et attraktivt ungdomsmiljø inden for skolens værdigrundlag.
Vi vil forstå begrebet brobygning i bred forstand som en udvidelse af læringsrummet. Vi vil mindske skellet mellem den læring, der foregår i den daglige undervisningssituation i klasseværelset, og den læring, der foregår i mødet med den omkringliggende verden. Med udgangspunkt i det lokale vil vi udvikle elevernes blik for og forståelse af den globaliserede verden.
Det anvendelsesorienterede aspekt af HF-uddannelsen skal udbygges og integreres som en mere naturlig del af STX-uddannelsen, og alle elever skal kende og kunne anvende en innovativ tilgang til læring.
Vi vil udvikle en strategi for samarbejdet med internationale partnere og bringe omverdenen ind i huset ved arrangementer med fokus på sprog, kultur og natur. Vores studieture skal have en markant profil i forhold til de udbudte studieretninger.
Samarbejdet med afgivende skoler skal udbygges, både mellem faglærere og igennem en udbygning af ideen om at lade unge være hinandens lærere, og vi vil øge kontakten med de videregående uddannelser, så eleverne bliver fortrolige med de krav og forventninger, der stilles til dem i forbindelse med videre studier.
Vi vil øge vores fokus på, hvordan forskellige undervisningssituationer befordrer læring og personlig udvikling og, hvordan læringen kan iagttages.
Såvel databaseret som erfaringsbaseret viden skal indgå i udviklingsarbejdet, og med respekt for den faglige og didaktiske tradition skal der iværksættes flere initiativer, der udfordrer praksis i og uden for klasselokalet. Vi vil til stadighed evaluere og reflektere nuanceret og nysgerrigt over fordele og ulemper ved de forskellige undervisningssituationer og løbende justere undervisningens tilrettelæggelse.
It-dannelsen og anvendelsen af moderne teknologier indgår som en naturlig del af udviklingen af de nye læringsformer.
Vi vil øge vores forståelse af, hvilke ressourcer skolens elevgrupper besidder, og understøtte en kultur, der rummer forskelligheden og ser den som en berigelse. I vores arbejde med at give forskellige elevgrupper mulighed for at udnytte deres potentiale vil vi udvikle vores tilbud til elever med særlige behov og særlige talenter.
Kompetenceudviklingen af lærergruppen skal til stadighed fokusere på fagligheden i samspil med det relationelle, god klasseledelse og indsigt og handlemuligheder i forhold til forskellige elevgrupper.
Udviklingen af nye pædagogikker, der imødekommer nye læringsformer, skal ske i tæt samarbejde mellem alle involverede, og kollegial sparring og supervision vil indgå som en naturlig del.
Trivsel
Metode og procedurer ved individuel kompetencevurdering
For at sikre alle medarbejdere den bedst mulige og individuelle kompetenceudvikling er dette punkt indskrevet som en del af skolens koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Det betyder, at alle ansatte drøfter deres kompetenceudvikling med deres nærmeste leder i forhold til skolens strategi og eget arbejdsliv en gang årligt, nemlig ved MUS-samtalen i januar/februar.
Som optakt til de årlige MUS-samtaler evaluerer MIO (skolens medarbejderindflydelsesorgan) MUS-konceptet, herunder skolens samlede behov for kompetenceudvikling, med henblik på at få belyst, om der er medarbejdere (individuelt eller grupper), der skal opkvalificeres eller omskoles fx på grund af elevnedgang eller bortfald af arbejdsopgaver (fx hvis eleverne vælger anderledes studieretninger og valgfag end forventet).
Skolens evalueringsstrategi og opfølgningsplaner
Alle fag bliver af faglæreren evalueret skriftligt i et spørgeskema, der er udarbejdet i et samarbejde mellem lærerne, eleverne og skolens ledelse. Den skriftlige anonyme evaluering følges op af en samtale mellem læreren og klassen, som i fællesskab udfærdiger en lille handleplan med et par indsatser. Læreren drøfter sine evalueringer med den nærmeste leder ved et af de fire dialogmøder.
Hvert år deltager skolen i Undervisningsministeriets landsdækkende elevtrivselsundersøgelse (ETU). Den består af et anonymt spørgeskema. Når resultatet foreligger, drøfter alle klasseteams det på klasseniveau, hvorefter der afholdes et årgangsmøde mellem teammedlemmerne (sker på hhv. 1., 2. og 3. årgang) og repræsentanter fra skolens ledelse. Her redegør de respektive teams for de valgte indsatser på klasseniveau og kommer med forslag til skoleindsatser. Når alle årgangsmøder har været afholdt, udfærdiger skolens ledelse et udkast til en handleplan med et par skoleindsatser. Inden disse er endelig gældende, drøftes de med henholdsvis alle lærere og skolens elevråd med henblik på at få lavet de sidste småjusteringer og aftalt implementeringen.
Hvert tredje år afholder der en arbejdspladsvurdering (APV) og en medarbejdertrivselsvurdering (MTU). Metoden drøftes i skolens medarbejderindflydelsesorgan (MIO) og sommetider også i bestyrelsen. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) laver en plan for opstart, gennemførsel og opfølgning. Det er også AMO’s medlemmer, der laver de første analyser af resultater og drøfter, hvordan resultatet skal formidles til medarbejderne, ligesom de kommer med en plan for opfølgning. Inden opfølgningen sættes i værk, skal MIO høres. Sidst skal bestyrelsen orienteres om resultatet af APV’en og MTU’en.
KVALITETSSYSTEM - Selvevaluering og opfølgningsplan
Efter eksamen påbegynder næsten alle vore elever en videregående uddannelse, næsten 2/3 gennemfører en lang videregående uddannelse (på universitetsniveau). Næsten 1/3 gennemfører en mellemlang videregående uddannelse (til f.eks. lærer eller sygeplejerske).
