• Læs nyheder fra TG

 

 

 

 

 

 

Thisted Gymnasium løfter sløret for årets teaterkoncert “Os & mig”. En forestilling, der sætter fokus på fællesskab – både globalt, nationalt og i de nære relationer. Med en energi, der kan mærkes langt ud over scenen, er eleverne klar til at give publikum en stor oplevelse.

 

Teaterkoncerten er et højdepunkt for Thisted Gymnasium, hvor skolens særlige fællesskab og TG ånd mellem engagerede elever og lærere blomstrer. Undervisningen bliver skiftet ud med kreative værksteder som musik, sang, teater, dans, makeup og PR og i år deltager 111 elever som samarbejder på kryds og tværs. Teaterkoncerten er et projekt, hvor venskaber styrkes, og kreativiteten slippes fri, alt sammen med støtte fra skolens dygtige musik- og dramalærere.

 

“Os & mig” har premiere torsdag den 21. november kl.19.00 og derudover vises forestillingen fredag den 22. november klokken 19.00. Forestillingen vises i skolens Teutoner-sal.

 

Køb din billet på Safeticket

Vi glæder os til at dele denne uforglemmelige oplevelse med jer og sammen fejre det fællesskab, der gør Thisted Gymnasium til noget helt særligt.